Støttens art og omfang
Fonden yder alene støtte i form af kontante tilskud på basis af et godkendt budget. Legatportioner vil typisk blive tildelt med beløb mellem kr. 20.000 og kr. 100.000.
Fonden vil i helt særlige tilfælde kunne gå ind som sponsor for et større projekt, eksempelvis ved at yde underskudsgaranti inden for bestemte rammer.
Fonden yder principielt ikke løbende støtte til enkeltpersoner, uanset formålet, og fonden er i det hele tilbageholdende med at yde gentagen støtte til de samme ansøgere inden for en kortere periode.
Formål, hvortil støtte ikke – eller kun undtagelsesvis – ydes:
- Enkeltpersoners private, økonomiske behov
- Uddannelse, herunder studierejser af enhver art
- Arbejdslegater og lignende
- Andre projekter med et overvejende personligt eller kommercielt islæt, eksempelvis kunstneres produktion og udstillinger af egne værker i salgs- eller PR-øjemed
- Uddelinger eller anden virksomhed, der foregår i andre fondes regi.
Læs nærmere her.
Vedrørende ansøgninger eller spørgsmål i øvrigt kontakt fonden på e-mail: info@jorcksfond.dk
|